Indhold i denne sektion:
6. september 2017

UD af klassen IND på museet

HistorieLab inviterer til Skole- og Kulturkonferencen 2017 om museets inspirerende og oplevelsesrige læringsrum.

Nye læringsrum på landets museer

Der er mange gode grunde til at tage klassen under armen og opleve museets inspirerende og oplevelsesrige læringsrum. HistorieLab ser nærmere på de gode grunde og på udfordringerne med en to-dags konference i Århus.

Konferencen sætter fokus på lærende partnerskaber, dannelse, understøttende undervisning, og samarbejde mellem læreruddannelse og museer.

Folketings- og kommunalpolitikere og beslutningstagere fra skoler, museer og kommuner deltager på konferencen, hvor de vil diskutere muligheder og udfordringer ved at inddrage museer som rum for læring, dannelse og oplevelse.

Etienne Wenger deltager som keynotespeaker

På konferencen vil du kunne opleve den international anerkendt læringsteoretiker Etienne Wenger, der vil holde oplæg om situeret læring og praksisfællesskaber. Konferencen byder også på mange andre spændende oplægsholdere bl.a. Lars Hammershøj, Henrik Zipsane og René Kristensen.

Til hvert oplæg vil der være workshops med debat og dialog med det vigtige mål at give deltagerne konkrete ideer, værktøjer og erfaringer, som de kan bruge direkte hjemme på skolerne, museerne og i kommunerne.

Konferencen omfatter også et aftenarrangement med middag og jazz i Den Gamle By, hvor alle kan netværke med konferences øvrige deltagere.

HistorieLab vil med en to-dages konference stille skarpt på muligheder og udfordringer med museer som læringsrum.

Om konferencen

Konferencen finder sted den 2.-3. oktober 2017 på Comwell i Århus. Prisen for konferencen (to dages forplejning, middag og jazz i Den Gamle By) er mellem 550 kr. og 950 kr. alt efter hvilken deltagelsesform, du vælger.

HistorieLab har forudbestilt værelser på Comwell , som kan reserveres ved tilmeldning. Overnatning er på egen regning.

Tilmeld dig direkte ved ODM (Organisationen Danske Museer)

Tilmeldingsfristen er den 15. september 2017.

Læs programmet for konferencen

Kontakt

Steen Christian Steensen, projektleder
HistorieLab, Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, UCL
Mail: scst@ucl.dk

Om denne side